Sker levering ikke til aftalt tid, kan køber ved straks at reklamere, jf. pkt. 10, til Scandinavia Paint Solution A/S at hæve aftalen, såfremt forsinkelsen medfører væsentlig ulempe for ham. Såfremt forsinkelsen kun angår en del af en leverance, kan køber alene hæve købet for så vidt angår den forsinkede del med tilbehør. Gælder forsinkelsen varer, som er tilvirket efter købers anvisning, eller er varen af en beskaffenhed, som normalt ikke lagerføres af Scandinavia Paint Solution A/S, kan køber alene hæve købet, hvis forsinkelsen medfører, at købers formål med købet vil blive væsentligt forfejlet. Såfremt forsinkelsen skyldes fejl eller forsømmelser fra Scandinavia Paint Solution A/S’ side, samt at køber er påført et adækvat og dokumenteret tab som følge heraf, har køber ret til erstatning, jf. dog pkt. 9. Herudover påtager Scandinavia Paint Solution A/S sig ikke noget ansvar for forsinkelse eller følger heraf, ligesom der ikke tilkommer køber andre beføjelser i anledning af forsinkelsen.
7. Fordringshavermora
Undlader køber, efter at leveringstiden er indtrådt, at afhente ydelsen, er Scandinavia Paint Solution A/S, efter skriftligt forud at have afgivet opfordring til på ny at aftage ydelsen, berettiget til at foretage salg til tredjemand og anvende det indkommende beløb til afskrivning på tilgodehavende.
8. Mangler
Scandinavia Paint Solution A/S forpligter sig til at afhjælpe eventuelle dokumenterede mangler ved den af Scandinavia Paint Solution A/S leverede ydelse, som skyldes fejl i materiale og/eller fremstilling, eller at foretage omlevering, såfremt køber rettidigt og behørigt har reklameret herover under iagttagelse af de i pkt. 10 nedenfor fastsatte bestemmelser, og inden udløbet af en frist på 12 måneder fra datoen fra Scandinavia Paint Solution A/S’ levering til køber. Ansvar for mangler ved leverancer til byggeri ophører, fem år efter at afleveringen af det byggeri, hvori leverancen indgår, har fundet sted, dog senest seks år efter overgivelsen af materialerne til køber. Også i sådanne tilfælde kan Scandinavia Paint Solution A/S kun gøres ansvarlig for mangler i det omfang Scandinavia Paint Solution A/S’ egen leverance er mangelfuld, og endvidere kun i det omfang, det følger af Scandinavia Paint Solution A/S kontraktforhold med køber. Scandinavia Paint Solution A/S er berettiget til at vælge mellem afhjælpning og omlevering. Køber er forpligtet til at give Scandinavia Paint Solution A/S adgang til afhjælpning på aftalt tidspunkt.