20. april 2026

Resultatorienteret Sælger til Auto- og storvognindustrien – Bliv en del af SPS-familien!

Er du en resultatorienteret sælger med passion for auto- og storvognsbranchen? Trives du med frihed under ansvar og motiveres af at skabe stærke kunderelationer? Så er det måske dig, vi leder efter til at styrke vores salgsaktiviteter i Jylland.

 

Hvem er vi?

Scandinavia Paint Solution A/S er en 100% danskejet virksomhed med hovedsæde i Odense. Vi er markedets førende leverandør af auto- & industrilak. Foruden auto- og industrilak leverer vi også et bredt program af tilbehørsprodukter samt unikke IT-pakker til totale værkstedskoncepter.

Som medarbejder hos os bliver du en del af en kultur, hvor kunden altid er i centrum, og hvor vi vægter høj kvalitet og levering til tiden.

 

Om stillingen

Vi søger en engageret og opsøgende sælger, der får ansvaret for at udvikle og vedligeholde vores kundeportefølje inden for auto- og storvognsindustrien i Jylland. Du vil arbejde med både eksisterende kunder og opsøgende salg til nye samarbejdspartnere.

 

Hvad skal du sælge?

Du får ansvaret for en af markedets stærkeste porteføljer inden for både Paint og Non-Paint produkter. Dine primære værktøjer bliver anerkendte brands, som branchen stoler på:

  • Paint: Du skal rådgive om og sælge løsninger fra bl.a. PPG, Nexa Autocolor, Selemix
  • Non-Paint: Du får et komplet sortiment af tilbehør fra førende producenter som 3M, Mirka, Sata, Finixa, Iwata og Rupes.

 

Dine primære opgaver

  • Opsøgende salg og kundepleje i Jylland
  • Opbygning og udvikling af langsigtede kunderelationer
  • Identificere nye forretningsmuligheder
  • Rådgivning og salg af vores produkter/løsninger
  • Planlægning og gennemførelse af kundemøder

 

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med salg – gerne fra auto-, transport- eller storvognsbranchen
  • Er selvstændig, struktureret og resultatorienteret
  • Har stærke kommunikationsevner og er god til at skabe relationer
  • Trives med en hverdag på farten
  • Har kørekort (B)

 

 

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job med stor frihed og ansvar
  • Attraktiv lønpakke med fast løn, bonusordning og sundhedsordning.
  • Firmabil, telefon og nødvendigt udstyr
  • En dynamisk virksomhed i vækst med gode udviklingsmuligheder
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og kommunikation

 

Ansøgning:

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til arj@sps-dk.com. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Alan R. Jensen Tel: 40769555 for mere information.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!